Træ er et biobrændsel, der ved korrekt forbrænding indgår i det naturlige kredsløb. Når træer vokser, forbruger de vand og kuldioxid i den såkaldte fotosyntese. Herved frigives ilt, som vi som bekendt skal bruge for at trække vejret. Når træet brændes eller formulder, frigøres vandet og kuldioxiden igen. Ved denne proces forbruges også den mængde ilt, som blev dannet, da træet voksede op. Alt dette sker i et kredsløb, som indebærer, at afbrænding af træ ikke bidrager til den såkaldte drivhuseffekt.
Det er vigtigt, at brændet ikke ligger direkte på jorden, og at der er så god udluftning som muligt ved tag og sider. Brænde, der er hugget tidligt om foråret, kan i bedste fald anvendes den kommende vinter. Men det er bedre, hvis brændet får lov til at tørre i to forårssæsoner, eftersom træet tørrer bedst om foråret inden løvspringet. Tænk på, at fugtigt brænde brænder dårligere, afgiver mindre varme og giver større miljøbelastning. Træ, der brændes, skal max. Indeholde 20% vand.
Birketræ skal kløves så hurtigt som muligt, ellers bliver det hårdt og svært at arbejde med. Fyr- og grantræ er derimod lettere at kløve, hvis det har fået lov til at tørre. Træ bør opbevares ved stuetemperatur i 24 timer, inden det brændes.
At tildække brændet med for eksempel en presenning, er ikke en god løsning, da fugt fra jorden og træet ikke kan fordampe. Fugtigt brænde angribes også lettere af råd, som hurtigt forbruger energiværdien i træet.
Det kan skade brændeovnen og miljøet. Egetræ er derimod fint at fyre med, men det er vigtigt at blande egetræet med en anden træsort ved forbrænding. Egetræ indeholder meget energi, men også garvesyre, som er aggressivt over for brændeovnen.