En ild bliver det naturlige blikfang i et rum. Er der plads og areal til det, skal man satse på en brændeovn, der giver noget – for varmens skyld, men også for designets. Ilden skal give maksimal hygge, og brændeovnen skal altid fungere i rummets indretning. Brændeovnene i serien Contura 600 Style er blevet lækrere på alle måder: De varmer bedre og de har både nye og forbedrede funktioner. Men først og fremmest har de fået et nyt design, nye omramninger, låger og farver. Skønheden kommer som bekendt indefra, men den ses også udenpå.
Den populære Contura 600 bliver nu til Style og får det nye design på låger og håndtag, som er blevet udviklet i det populære koncept. Men Contura 600-serien indeholder endnu flere nyheder – design og funktion er forbedret indefra og ud i mindste detalje. Med flot og praktisk ekstraudstyr bliver din Contura 600 Style præcis som du vil have den.
Fritstående brændereol
Praktisk brændeopbevaring, formtilpasset til artstone og stålbrændeovnene i C610 og C690-serierne. Findes i sort, grå og hvid, og kan kun placeres på brændeovnens højre side.
Toppe
Vælg top i lakeret aluminium, glas eller fedtsten.
Håndtag
Spjældet er mere diskret. Håndtaget til lågeåbning har et nyt design og bliver ikke varmt ved fyring.
Automatisk start, boost-funktion og lydsvag askeskuffe er nyheder, vi er sikre på, at du vil sætte pris på, ligesom et innovativt udformet brændkammer, der øger effekten yderligere. Eller forenklet udtrykt: Du får mere varme ud af brændet. Desuden kan du vælge blandt tre forskellige størrelser, tre farver og omramning i artstone eller fedtsten
ASF - Automatic Start Function
Er en genial funktion, der automatisk regulerer optændingsluften via risten. Det betyder, at lågen kan lukkes, samtidig med at optændingsilden tændes, og brændeovnen bliver dermed helt uafhængig af rumluften. Det er da rart ikke at være nødt til at lade brændeovnen stå med åben dør under optænding. Også perfekt i moderne huse med undertryk. Funktionen er unik for Contura og patentanmeldt.
RBF - Refuelling Boost Function
Med boost-funktionen kan du ”redde” en glød, der næsten er gået helt ud. Du åbner bare venstre håndtag, ny ilt kommer ind nedefra, hvilket sætter fart på gløden, således at du kan få ild i nyt brænde. Efter kort tid kan du igen nyde lækker ild og varme
SSA - silent sliding ashtray
Skønhed i mindste detalje siger vi – og mener det. Contura 600 Style har en ny askeskuffe, som takket være design og dæmpningsfunktion glider stille og blidt ved tømning
Brændkammeret i Contura 600 Style har fået en innovativ ny udformning, der øger varmeeffekten yderligere.
Præcis ligesom bilmotorer og hvidevarer bliver mere og mere energieffektive, udvikles forbrændingsteknikken også i brændeovne. Hos Contura tænker vi konstant på, hvordan vi kan forbedre brændeovnene, og vi har altid været blandt de bedste i klassen. Nu har vi finpudset vores teknik yderligere. Brændkammeret i Contura 600 Style har fået en ny, flottere og mere strømlinet udformning, der gør, at varmen, der stråler ud fra brændeovnen, får en mere ensartet spredning. Lækkert, ikke sandt?
Skønhed, der kommer indefra, men ses udenpå.
Contura 610G Style
Contura 610G Style med låge i glas er den mindste model i den granvoksne 600-serie.
Contura 620T Style
Contura 620T Style har omramning i varmelagrende fedtsten med naturlig åretegning.
Flere nyheder fra Contura
Brændeovne og pejse